Social mobilitet betegner mobiliteten mellem forældre og børn, f.eks. målt ved uddannelsesniveau og/eller indkomst. Et samfunds samlede sociale mobilitet vurderes derfor på baggrund af undersøgelser af, hvor stor den statistiske sandsynlighed er, for at en person, der er ramt af chanceulighed, trods sin oprindelsesklasse opnår en høj position i samfundet. Denne position kan vurderes på baggrund af de ressourcer, den pågældende har til rådighed, f.eks. mængden af kulturel kapital.[1]